Lyst til forandring, kommer når hjernen og hjertet samarbejder

Skrevet mandag den 2. februar 2016

 

Du får et af mine aller bedste tip til at engagere og motivere her:
Se denne mail i en browser

Når vi skal gøre noget andet end det vi plejer….

Vi mennesker har en naturlig modstand på alt, hvad der er nyt, endnu ukendt og som er uden for vores comfortzone. Det er helt naturligt. Og det kan der gøres noget ved.

Heldigvis.
Er du stødt på John P. Kotter før? Han er professor på Harvard Business School og er en af forgangs mændene der har undersøgt, hvordan forandring succesfuldt kan angribes.Og det kommer dig til gode. Så du kan tage en smutvej direkte hen til dét, der virker.
Han siger nemlig, vi mennesker tager nyt til os på denne måde:

Betragte – > Føle – > Forandre

Vi bruger altså vores følelser langt mere end vi selv vil erkende.
Du kender det sikkert: Indenfor ganske få sekunder efter du har fået præsenteret en ny arbejdsopgave, ved du godt om du har lyst til det eller ej. Nogen kalder det “mavefornemmelse” og andre kalder det “intuition”. I bund og grund er der tale om at vores følelser tager en beslutning: Vil jeg dette eller vil jeg det ikke.

Det samme gælder for det personale, du introducerer for at rapportere UTH og tage ved lære af dem. De ved godt om de har lyst til det eller ej.

Derfor vil jeg i dette og i de næste par nyhedsbreve prøve at skitsere, hvordan du kan gøre dette på en måde, så det engagerer både hjertet og hjernen.


Forandring og lysten kommer nemlig, når du får disse to til at følges ad.

Hvordan gør man så det?

Historiefortælling rammer følelserne
For at få dit personale, dine kollegaer eller hvem du nu vil motivere til at gøre noget anderledes, må du præsentere dem for hvorfor I skal forandre jer, og gøre noget anderledes. Jeg har selv oplevet virkelig god effekt af at fortælle en historie. Hvis du har hørt et af mine oplæg, ved du det garanteret 😉
En historie, som rammer dit publikums følelser. En historie om noget uretfærdigt og hvor alle kan tænke: “Gud, det kunne ske hos os- dét må vi hellere gøre noget ved!”

Det er super virknings fuldt. Prøv at tænke på en utilsigtet hændelses historie du har kendskab til. Èn der rammer følelserne. Denne historie kan du bruge (i anonymiseret form naturligvis) til at indlede en møde, hvor du f.eks. skal undervise i, hvordan I kan lave hændelsesanalyser sammen. For at sætte gang i forebyggelsen og læringen.

Det virker. For vi har nemlig kun lyst til at flytte os, hvis vi kan se en mening med galskaben.

I de næste nyhedsbreve vil jeg introducere dig til Rytteren og Elefanten. Måske har du allerede hørt om dem. Måske ikke. Det er simpelthen en samling af alle guldkornene indenfor forandrings ledelse som jeg vil krydre med masser af gode real life historier.

Med ønsket om en dejlig uge
Kh
Dorthe Olsen
Vores patientsikkerhed

P.S. Hvis du er sulten efter konkrete værktøjer og blive klogere på motivation & UTH arbejdet samt hvordan vi kan forebygge risikofyldte medicinerings hændelser i kommunerne- er din invitation lige her:

Se din invitation til Masterclass i kommunal Medicinhåndtering